Madplan og indkøb
Madplan... er det ikke sådan noget kedeligt noget?
Madplanlægning og indkøb for en uge ad gangen lyder måske lidt kedeligt, men der er rigtig mange fordele:
- Du sparer penge ved at undgå mange småindkøb og impulskøb.
- Det er sundere, da du nemmere går udenom fristelser.
- Der går mindre mad til spilde, da du kan planlægge at bruge rester senere på ugen.
Tips
Inden indkøb
- Skriv en indkøbsliste: Det gør indkøbsturen lettere, hvis du bygger indkøbssedlen op efter vejen gennem supermarkedet: Grøntsager, Kolonial, Pålæg + Kød + Fisk, Frost, Mælkevarer + Æg.
- Tag et indvendigt foto af dit køleskab eller køkkenskab, inden du handler. Så har du styr på, hvad du har, og hvad du mangler.
- Når du skal handle til en af opskrifterne her i bogen, kan du tage et foto af råvarefotoet med din telefon.
- Tag et indkøbsnet med hjemmefra, når du skal handle. Både miljøet og din pengepung har gavn af det.
Restetips
- Brug resten af kødsaucen til lasagne (se link her).
- Lav en restedag. Husk at genopvarme din restemad til minimum 75 grader.
- I opskrifter med hakket kød, kan du erstatte noget af kødet med revne gulerødder eller rodfrugter.
- Kom kogte ris, bønner, linser i frikadellefars og hakkekødsretter. Det er billigere end kød og smager også helt fantastisk samt er mættende og sundt.
Spar penge
- Kød er en af de dyre ingredienser. Endnu en grund til at tage et par kødfrie dage om ugen.