Madplan og indkøb

Madplan... er det ikke sådan noget kedeligt noget?

Madplanlægning og indkøb for en uge ad gangen lyder måske lidt kedeligt, men der er rigtig mange fordele:

  • Du sparer penge ved at undgå mange småindkøb og impulskøb. 
  • Det er sundere, da du nemmere går udenom fristelser.
  • Der går mindre mad til spilde, da du kan planlægge at bruge rester senere på ugen.

Tips

Inden indkøb

  • Skriv en indkøbsliste: Det gør indkøbsturen lettere, hvis du bygger indkøbssedlen op efter vejen gennem supermarkedet: Grøntsager, Kolonial, Pålæg + Kød + Fisk, Frost, Mælkevarer + Æg.

  • Tag et indvendigt foto af dit køleskab eller køkkenskab, inden du handler. Så har du styr på, hvad du har, og hvad du mangler. 
  • Når du skal handle til en af opskrifterne her i bogen, kan du tage et foto af råvarefotoet med din telefon.
  • Tag et indkøbsnet med hjemmefra, når du skal handle. Både miljøet og din pengepung har gavn af det.

Restetips

  • Brug resten af kødsaucen til lasagne (se link her).
  • Lav en restedag. Husk at genopvarme din restemad til minimum 75 grader. 
  • I opskrifter med hakket kød, kan du erstatte noget af kødet med revne gulerødder eller rodfrugter.
  • Kom kogte ris, bønner, linser i frikadellefars og hakkekødsretter. Det er billigere end kød og smager også helt fantastisk samt er mættende og sundt.

Spar penge

  • Kød er en af de dyre ingredienser. Endnu en grund til at tage et par kødfrie dage om ugen.